Latinamerika tilbage til fortiden?

Om situationen i Latinamerika fortæller Niels Lindvig: Igennem et par årtier har de fleste lande i Latinamerika bevæget sig bort fra åbenlyse militærstyrer - eller ligefrem diktaturer hen imod demokratisk valgte regeringer. Samtidig har der været mærkbare sociale forbedringer for en række af landenes befolkninger. Latinamerika har i umindelige tider haft verdens mest ulige fordeling af ejendom og goder. En enkelt familie kan fx eje jordområder mange gange større end Danmark. Det blev skabt af koloniseringen, og militæret og private hære har sikret, at det forblev sådan. Det har ikke være let at ændre de sociale forhold: anstændige boliger, uddannelse og sundhed for alle, for magtstrukturerne i samfundet blev aldrig for alvor ændret. Derfor var de demokratisk nyvalgte – ofte venstreorienterede præsidenter og regeringer - heller ikke i stand til at opfylde deres valgløfter. En lige så væsentlig grund var deres mangel på politisk erfaring. Man forlod sig på salg af råstoffer som olie, mineraler, regnskovstræ m.m. for at få penge i statskassen, men glemte at udvikle et skattesystem. Det gik nogenlunde – ja, ligefrem godt i en kort periode, men med faldende råvarepriser lå det hele i ruiner igen. Og den traditionelle magt trådte til igen – sikre hænder, men nu i en anden forklædning end tidligere.

Fik Latinamerikas nye demokratier overhovedet en chance?

Man kan mene, at de af forskellige årsager ikke formåede at tage den lille chance, de fik. Magtbegær, snæversyn, ideologi og andet kom til at stå i vejen. Faktum er, at med kongressens kup mod præsident Dilma Rousseff i Brasilien for nylig, er pendulet svinget tilbage i favnen på Latinamerikas gamle garde. Så hvorhen med Latinamerika herfra?