Kan det blive 'Fire på stribe' for de lyseblå
Klokken 12.00 tager AaB imod SønderjyskE på stadion i Aalborg
Af Peter Rasmussen
Efter tre kampe på stribe har SønderjyskE meldt sig ind i kampen om de seks pladser, som efter grundspillet vil give adgang til dysten om mesterskab, metal og europæiske fodboldbilletter. Og skulle det lykkedes at lave 'fire på stribe' for Michelsens udvalgte, så er de lyseblå for alvor tjekket ind.
Det kræver dog en helstøbt indsats i dag på stadion i Aalborg. AaB, under ledelse af den tidligere SønderjyskE-chef Lars Søndergaard, er ét af rækkens bedste hold. Og så har de lige tabt til Silkeborg, hvilket uden tvivl har skabt en lyst til at vaske denne plet af.
Træner Jakob Michelsen har måttet se bort fra Johan Absalonsen, der er ude med en lyskenskade.