Rødt flertal holder fast i skattestigning til Odense
Anker Boye vil kun forhandle med dem, der ligesom ham, vil hæve skatten i Odense
Snævert rødt flertal i byrådet på 15 rød mod 14 blå vil give skattestigninger i Odense. Dette flertal vil borgmester Anker Boye stålfast holde fast i. Det skriver www.fyens.dk.
Anker Boye er ikke til rokke ved, når han siger, at Odense har brug for en skattestigning, så byen og borgerne kan få en ny start på velfærdsområdet. I modsatte hjørne sider de borgerlige partier med Venstre i spidsen, som i månedsvis har arbejdet med et alternativt budget, der har fokus på omprioriteringer og besparelser.
"Vi kan på afbalanceret måde finde penge ved omprioriteringer og besparelser, så der ikke mindst bliver flere kroner til skolerne og andre velfærdsområder", siger rådmand Jane Jegind og politisk ordfører Bo Libergren i Fyens Stiftstidendes onsdagsudgave.
Anker Boye vil kun lege med røde partier
Anker Boye erklærede ved afslutningen af onsdagens debat, at han i dag kun vil forhandle med de fire røde partier, der vil være med til at sætte skatten op i Odense.
Grunden til, at han ikke vil forhandle med de borgerlige partier, er, at han i realiteten ikke mener, at der er noget at forhandle om.
Derfor har de ikke fået en invitation til dagens forhandlinger. Dette blev fastsat under gårsdagens lange debat, hvor uenighederne mellem de to blokke ikke var til at tage fejl af, fremgår det af www.fyens.dk.
Det røde flertal holder derved fast i en skattestigning på 0,5 procentpoint. Odense kommer herefter op på 25,0 procent, som dog stadig er den laveste på Fyn.