Kvinde stjal varer for næsten 4.000 kroner i Føtex
Jonas Wrede Hansen
En 37-årig kvinde fra Esbjerg blev taget på fersk gerning, da hun i går klokken 19.24 var i gang med at stjæle varer i Føtex i Varde.
Her havde hun hapset godt med parfume, smykker og forskellige tekstiler fra hylderne, før hun blev afsløret. Den samlede værdi for de varer, hun havde taget, lød på 3.922 kroner.
Det oplyser politiet i Varde og fortæller, at hun dermed kunne se frem til en sigtelse for butikstyveri.