Cykelsti er rigtigt afmærket
For omlægningen betyder, at det er svært at overskue, hvor cyklister og fodgængere skal færdes uden at ramle sammen. Når man kommer cyklende ad Hvidovrevej i nordlig retning, kan man nemlig få det indtryk, at cyklister og fodgængere har hver deres sti at færdes på. Når man så har krydset broen dukker der imidlertid et fodgængersymbol op i det, der umiddelbart synes at være cykelsti, for netop de nordligt kørende cyklister. Men afmærkningen er ikke en fejl, oplyser Hvidovre Kommunes Vej- og Park-afdeling. - På billedet går der en person på det rigtige fortov, men det snyder, fordi det rigtige fortov på den side af Hvidovrevej har været lukket i mange måneder, siger Vej- og Parkchef Michael Daugaard. De to afmærkede baner er altså korrekte, og det betyder, at cyklister i begge retninger skal deles om en bane og fodgængere i begge retninger skal deles om den anden bane.