Fortsæt til indhold

Cykeldrama i Skibhuskvarteret

Uddrag fra døgnrapporten fra Fyns Politi tirsdag 11. oktober

Arkiv
Af Louise Holmgaard Nielsen

Morgentrafikken udviklede sig dramatisk på Skibhusvej i lyskrydset ved Edisonvej. Et sammenstød mellem en cyklist og bilist udviklede sig til et harmonikasammenstød med flere cyklister, der førte til personskade på en cyklist.
En bilist kørte tirsdag morgen kl. 8.07 mod nord ad Skibhusvej. Her skulle personen dreje til venstre ad Edisonvej, og holder derved i krydset og venter på at kunne dreje. Et vidne holder overfor i samme kryds og venter på at kunne dreje til højre ad Edisonvej.
Vidnet venter på flere cyklister, som kommer cyklende igennem krydset og skal krydse vejen. Bilisten, der skal dreje til venstre ad Edisonvej, begynder dog at køre på trods af de krydsende cyklister. Her sker et sammenstød, da den første cyklist brager ind i bilen og skaber et harmonikasammenstød af cyklister, da den næste cyklist ikke kan nå at bremse og støder sammen med cyklist og bil. Det ender ud med personskade til den sidste cyklist, som brækker armen af sammenstødet.

Døgnet i øvrigt

Færdselsuheld
En 38-årige mand kørte tirsdag eftermiddag kl. 17.07 ind i et træ på Thomas B. Thriges gade, efter at han fik et epileptisk anfald. Manden kørte 30-40 km/t. da han pludselig mister herredømmet. Han kørte først ind i et skilt og herefter et træ. Det var en soloulykke, hvor der ikke skete nogen personskade.
Færdselsuheld

På Nyborgvej blev en cyklist tirsdag morgen kl. 8.21 påkørt af en bilist, som kom kørende fra syd ad Nyborgvej. Bilisten kom kørende ad frakørselsrampen på Østre Ringvej og kørte frem i rundkørslen ved Nyborgvej. Her påkørte bilen cyklisten, som kom kørende ad Nyborgvej. Cyklisten brækkede to ribben som følge af sammenstødet.
Røveri mod forretning

En forretning på Roersvej oplevede stor tumult i forbindelse med et butikstyveri kl. 12.50 tirsdag. Gerningsmanden, som beskrives som mand og udlænding, flygtede efter hændelsen fra stedet på scooter uden hjelm.