Fortsæt til indhold

Kan HIF overraske igen?

På tirsdag den 25. oktober kl. 18.30 møder HIF SønderjyskE fra superligaen i pokalen

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

Tirsdag den 25. oktober går det så løs igen. Superligaholdet SønderjyskE gæster Kæmpernes Arena, og pokaldrømmene er tilbage i Hvidovre. På papiret har HIF ikke en chance for at gå videre, men papir er et taknemmeligt materiale, hvor alt i princippet kan lade sig gøre. Det er da også udgangspunktet for HIF's spillere, når den ulige kamp skal udkæmpes. - Vi har da lige set B 93 sende Esbjerg ud af pokalen, så hvorfor skulle vi ikke også overraske?, lyder det fra træner Christian Iversen. - Vi stiller med at hold, der vil være meget lig det, der har spillet i efteråret kombineret med en del spillere, der har været tæt omkring og på bænken. Det gælder om at finde den rigtige balance, og det er vores udgangspunkt. Vi forbereder os på at møde en modstander, der gerne vil have bolden meget, og så tager vi de chancer og muligheder, der måtte komme. Jeg har selv været med, som spiller, at tabe til SønderjysE i en pokalkamp med 0-1, da jeg spillede for B 1908, så det er ikke en umulig opgave, hvor resultatet er givet på forhånd...