Fortsæt til indhold

Ældre mand overfaldet i sit eget hjem

En 60-årig mand overraskede fredag nat to mænd i sit hjem, hvorefter de overfaldt ham

Arkiv
Af Louise Holmgaard Nielsen

Fredag nat blev en ubehagelig en af slagsen for en ældre mand på Vægtens Kvarter i Odense SØ, da han blev udsat for røveri i sit eget hjem.
Han bliver vækket om natten af, at der var noget, det larmede i huset. Da han går ind i køkkenet for at tjekke, overrasker han to mørkklædte mænd i elefanthuer, som er i gang med at stjæle fra ham. De sparker manden i ryggen og truer ham med en kniv.
"Da de to mænd bliver overrasket, sparker de ham i ryggen, inden de tager flugten. Manden falder til jorden af sparket og kan derfor ikke fortælle mere, end at røverne var to mørkklædte mænd. Han så hverken hvorhen eller hvordan røverne flygtede", fortæller vagthavende hos Fyns Politi Christian Rasmussen til www.tv2fyn.dk.
De to gerningsmænd stjæler umiddelbart ikke andet end en pakke cigaretter, og de forsvinder herefter fra stedet.
Fyns Politi håber på, at nogen har set to mænd i området, eller at nogen på anden vis har kendskab til situationen, skriver www.tv2fyn.dk.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.