Fortsæt til indhold

Person i klovnekostume skræmte bilister

Arkiv
Arkiv

Lørdag aften kl. kl. 19.17 modtog politiet en anmeldelse om at en person iført et klovnekostume var set med et muligt aluminiumsbat i hånden på Sognegårds Allé i Hvidovre.
Vedkommende gik angiveligt rundt på kørebanen mod forbikørende biler og hævede battet mod dem, da de kørte forbi.
Politiet har gode spor i den pågældende sag, men opfordrer i øvrigt borgerne til at anmelde sådanne situationer.

Politiet vil samtidig på det kraftigste opfordre evt. ”klovne” til at stoppe med at skræmme andre medborgere og spilde politiets tid.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.