Fortsæt til indhold

Søn jog indbrudstyv på flugt

Arkiv
Peter Friis Autzen

En indbrudstyv valgte i går at tage benene på nakken, da han blev opdaget midt i sit ulovlige foretagende.
Det skete ved 17-tiden på Strandagervænget i Erritsø. Beboernes voksne søn kom på besøg, netop som tyven var i gang med at rode hjemmet igennem for værdier. Så snart tyven følte sig opdaget, stak han af ud gennem en terrassedør og forsvandt i en formentlig udenlandsk indregistreret, grå Citroën Berlingo.
Tyven var kommet ind ved at bryde et soveværelsesvindue op. Derefter havde han gennemrodet huset og også haft tid til at bryde et pengeskkab op. Det oplyser politiinspektør Ole Eckholdt ved Fredericias lokalpoliti.