Fortsæt til indhold

De mest tilfredse kunder

Arkiv
Arkiv

En undersøgelse af danskernes forhold til deres bank viser, at Spar Nord har de mest tilfredse privatkunder og de næstmest tilfredse erhvervskunder blandt de største banker i landet. Bag undersøgelsen står Finanssektorens Uddannelsescenter i samarbejde med analysefirmaet Dataminds, hvor knap 39.000 danskere har deltaget, oplyser Spar Nord i en pressemeddelelse.
"Det kommer bag på os i Spar Nord , at vi igen i år har klaret os så godt på kundetilfredshed, set i lyset af vores store it-konvertering fra SDC til BEC tidligere i år," siger direktør i Fredericia og Middelfart Christian Jungmark i pressemeddelelsen.
"Ikke at vi har forsøgt at få kundetilfredsheden til at falde, men vi forventede nok lidt hak i tuden, eftersom vi har ændret alle vores digitale løsninger, som kunderne har været vant til. Men sådan gik det ikke, og det er vi utrolig glade for. Faktisk fortsætter kundevæksten uændret nu på 12. år og ca. 9.000 kunder har fundet vej til Spar Nord i Fredericia og Middelfart."
Prisen blev overrakt på Finanssektorens Kundedag i går Silkeborg, hvor administrerende direktør Søren Laursen og afdelingschef Pernille Bech Hansen præsenterede resultaterne for dette års benchmark-undersøgelse.