Nyt tilbud om psykisk krisehjælp aften og nat
En ny akuttelefon er bemandet i nattetimerne
- Akuttelefonen dækker et “hul” i de sene aften- og nattetimer, hvor andre tilbud om hjælp og rådgivning typisk har lukket. Det er vores forventning, at borgere, der står i en akut psykisk krise om natten, kan få professionel støtte og rådgivning, så deres situation ikke forværres, siger Anette Harbers van Bijlevelt Rix, der er forstander på bostedet Kløverengen i Ishøj. Akuttelefonen er bemandet af professionelle medarbejdere fra Kløverengen i Ishøj Kommune, der er vant til at yde psykisk krisehjælp til mennesker med et akut behov. Telefonen har åbent alle dage kl. 23.30-7.00. Nummeret til Akuttelefonen er: 25 25 04 00. Akuttelefonen er foreløbigt åben i en et-årig forsøgsperiode, og er etableret af Ishøj, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Glostrup, Tårnby og Dragør Kommuner.