Fortsæt til indhold

Mangler du ideer til din weekend?

Hvis du ikke har nogle planer i weekenden så find en masse ideer lige her. Der er alt fra musik og dyretjek, til en spændende udstilling

Arkiv
Af Annika Øland

Fredag 28. oktober:

Odd Fellow Ordenen i Køge åbent hus, og du er inviteret.
Odd Fellow Ordenen er et samfund med både brødre og søstre. Det yngste medlem er 22 år gammel og det ældste er 103. Thomas Prior Nielsen fra broderlogen fortæller, at hans ugentlige logeaften er højdepunktet. Han glemmer alt stress fra arbejde og samfund, og lukker sig inde i sig selv. Det er et sted, man kan lade sine mentale batterier op.
Hvis du gerne vil vide mere om Odd Fellow Ordenen, så kan du møde op på Jernbanegade 10, 4600 Køge kl. 18:30.
Kl. 20.00 kan du opleve BRYAN ADAMS TRIBUTE live på Teaterbygningen. Hvis du vil høre hits som ”Cut's like a knife” ”Summer of 69” ”Run To You” ”Everything I Do” ”Heaven” og mange flere, så er det bare at møde op. Adressen er Bag Haverne 1, 4600 Køge. Entreen koster 210 kr. + gebyr.

Lørdag 29. oktober:

Kl. 11.00 - 12.00 kan du tage en tur forbi Maxi Zoo Køge. Hvis du ikke altid får tjekket din hunds tænder eller ordnet negle, så er dette det rette sted. Her kan din hund få gratis tandtjek og klippet negle, mens du kan få gode råd med hjem. Adressen er Galoche Allé 5, 4600 Køge, så nu er der ingen undskyldning for ikke at komme.
Hans Helge Nielsens værker vises frem i kunstforeningens galleri i Hugos gård, Brogade 19D. Kunstudstillingen byder på tegninger, malerier, ler-relieffer og meget mere. Hans billeder er meget farverige og absolut værd at se. Det finder sted kl. 11-14.
Hvis du er frisk på en gang Aquazumba så tag i Køge Svømmeland kl. 11.00-11.40. Det finder sted hver lørdag, og er en god mulighed for en effektiv og udfordrende vandbaseret træning. Der er ingen tilmelding, så man skal bare møde op, hvis man har lyst til at prøve det.
På Teaterbygningen kan du kl. 20.00 opleve Magtens Korridorers guitarist Niklas Schneidermann med band. Prisen er 175 kr. + gebyr og du kan forvente et levende, energisk, dystert og dragende show.
Rapperen Danni Toma svinger kl. 21 forbi tapperiet. Koncerten afholdes på husets intime caféscene. Dørene åbnes en time før koncertens start. Der kan købes billetter på www.ticketmaster.dk og i cafeen på tapperiet. Det vil også være muligt at købe billet på selve aftenen i entreen - dog til forhøjet billetpris.

Søndag 30. oktober:

Søndag kl. 12-15 er der iværksætterdag i Salon Madame Bella. Her kan du blive klar, til den dag du starter selvstændigt. På Vestergade 10E, 4600 Køge finder det sted.
Sangerinde Vibe Lauth som er kendt fra bla. Dansktoppen, Top Charlie og Giro 413 underholder i AktivVirken i Gule Hal. Hvis du er medlem af AktivVirken kan du se showet gratis, for ikke medlemmer er prisen 50 kr. Det finder sted kl. 14 på Tapperiet, Søndre Badevej 1, 4600 Køge.

Alle dage:

Du kan også tage på Køge museum, hvor udstillingen Krudtbrødre kører. De har åbnet tirsdag-fredag + søndag og helligdage kl. 11-16. Lørdag har de åbent klokken 12-16. Det er en spændende udstilling, som er værd at se.
Troels Trier er tilbage med en ny udstilling. Udstillingen finder sted i Borup Kulturhus Møllevej 2, 4140 Borup. Der vises først og fremmest malerier men også lidt skulpturer og grafik. Udstillingen kan ses lørdage og søndage kl. 14-16 frem til 6. november.