Mange variationer i kommunernes sagsbehandlingstider
I Hvidovre tager en byggesag i gennemsnit 58 dage
Den seneste måling blev foretaget i perioden 1/3 2015 - 1/3 2016. Sagsbehandlingstiderne viser den tid, som det i gennemsnit tager, at få behandlet en tilladelse eller anmeldelse i kommunerne fra start til slut. Sagsbehandlingstiderne viser således den samlede sagsbehandlingstid, fra kommunen første gang modtager ansøgningen, og til der er truffet en endelig afgørelse i sagen - altså bruttosagsbehandlingstiden. Med i den beregning indgår således også den tid, som det tager kommunerne at indhente fyldestgørende oplysninger fra ansøgeren, høringer af naboer og andre parter, eventuelle udtalelser fra andre myndigheder samt eventuelt en politisk behandling i kommunen af byggesagen.
1.003 byggesager
Der er mange årsager til variationer i sagsbehandlingstiderne. Dels oplever mange kommuner, at de modtager et stort antal ufyldestgørende ansøgninger, som gør det nødvendigt at afvente yderligere oplysninger fra ansøger eller rådgiver, før selve sagsbehandlingen kan påbegyndes. Dels er der forskel på, hvor ofte der efter gældende regler skal foretages høring af eksterne parter, eksempelvis af naboer og andre myndigheder. Der er altså flere forhold, der gør sig gældende ved en byggesag, og som har betydning for sagsbehandlingstidernes længde. Nedenstående viser at udsnit af de randkommuner, som Hvidovre normalt måler sig i forhold til. Bruttosagsbehandlingstider (antal dage pr. sag): Hvidovre 58 dage pr. sag Albertslund 157 dage pr. sag Ballerup 46 dage pr. sag Brøndby 92 dage pr. sag Gladsaxe 40 dage pr. sag Glostrup 136 dage pr. sag Greve 95 dage pr. sag Herlev 34 dage pr. sag Høje-Taastrup 64 dage pr. sag Rødovre 82 dage pr. sag Antallet af sager (brutto) og antallet af byggesagsbehandlere: Hvidovre 1003 (6 sagsbehandlere) Albertslund 350 sager (4 sagsbehandlere) Ballerup 870 sager (5 sagsbehandlere) Brøndby 621 sager(5 sagsbehandlere) Gladsaxe 1200 sager (8 sagsbehandlere) Glostrup Kommune 600 sager (5 sagsbehandlere) Greve 800 sager (7 sagsbehandlere) Herlev 220 sager (2½ sagsbehandlere) Høje-Taastrup 1000 sager (8 sagsbehandlere) Rødovre 860 (5 sagsbehandlere) Der er som som nævnt i alt registreret 1.003 sager i Hvidovre i hele perioden. Hvidovre Kommune har på nuværende tidspunkt udmeldt en sagsbehandlingstid på 20 uger. Simple konstruktioner - altså garager, carporte, udhuse og faste konstruktioner samt mindre ombygninger i erhvervs- og etagebyggeri behandles væsentligt hurtigere. Årsagen er, at det ansøgte tegningsmateriale ofte er fyldestgørende fra start af. Sagen ligger altså ikke og venter på supplerende oplysninger, men behandles hurtigere. Dette er en af årsagerne til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på alle sager i gennemsnit er 58 dage.