Hvem kan man snart stole på i politik?

I budgetforslaget til 2017-18 har forligspartierne i Aabenraa byråd (bortset fra Socialde- mokraterne og Enhedslisten) et spareforslag om fjernelse af en udvidelse af klippekort til de svageste ældre hjemmeboende til 1,650 mill. kr. fra den ældremilliard, som Dansk Folkeparti har foreslået afsat på den kommende finanslov, og som Aabenraa kommune forventer at modtage, når finansloven bliver vedtaget.

Når man så slår op på f.eks. Dansk Folkepartis partiprogram på ældreområdet står der bl.a.: ”Vi skal yde en omsorg og en praktisk hjælp til de ældre, der ikke selv kan. Der skal være kvalitet i ældreplejen”, ”Vi står vagt om de svage” og ”Byrådsmedlemmer arbejder hele tiden på at forbedre forholdene for ældre, syge og handicappede”.

Hvad og hvem skal man så tro på, når Dansk Folkeparti i Aabenraa med Ejler Schütt i front + 3 andre er med i forliget om nævnte spareforslag. Er partiets principprogram det rene øregas, og kan de enkelte byrådsmedlemmer inden for partiet bare gå direkte imod partiets politik?

Ovennævnte klippekort vil betyde en ½ times hjælp om ugen , som hjemmehjælpsmodtage- ren selv skal være med til at bestemme anvendelsen af f.eks. til gåture, besøg hos familie og med mulighed for at spare de halve timer sammen til aktiviteter af længere varighed – virkelig nogle muligheder for at øge livskvaliteten og forandringer i dagligdagen.
Så spørgsmålet: Hvorfor lover partiprogrammer noget, når deres byrådsmedlemmer handler lige modsat?