Fortsæt til indhold

Middelfartvej lukket ved jernbanebroen natten til onsdag

Arkiv
Arkiv

Middelfartvej lukkes for trafik i begge retninger mellem Roesskovsvej/Christmas Møllers Vej og jernbanebroen kl. 00-05 natten mellem tirsdag og onsdag. Der vil være omkørsel via Kløvermosevej, Falen og Grønløkkevej.
Spærringen skyldes, at Fjernvarme Fyn skal grave på tværs af vejen for at lægge et forsyningsrør. Dette arbejde er lagt om natten for at genere trafikken på Middelfartvej mindst muligt.
Derfor kan der også opleves lys- og lydgener for naboerne i løbet af natten mellem tirsdag og onsdag.
Allerede fra klokken 22 kan man opleve påvirkning af trafikken, fordi der skal opsættes trafikafmærkning til nattelukningen. Men selve spærringen vil som sagt først blive sat i værk til midnat – og ophævet igen tidligt om morgenen.
Som bilist henvises man til omkørsel via Ring 2 (Kløvermosevej), Falen og Grønløkkevej, mens nattearbejdet står på. Der vil blive sat gule skilte op for at gøre bilisterne opmærksomme på omkørslen.