Mand stjal fra udbrændt autohus
Arkiv
En politipatrulje standsede kl. 00.45 i nat en 38-årig mandlig bilist på Ellegårdvej i Sønderborg.
I bilen fandt betjentene nu alufælger samt noget afklippet kobberledning. Manden var desuden i besiddelse af både lommelygte og en bidetang.
Effekterne lugtede af røg, og efter en kort afhøring erkendte manden, at han havde stjålet tingene fra Autohuset på Ellegårdvej, der udbrændte i sidste uge.
Manden kan nu se frem til en bøde, oplyser Sønderborg Politi.