Fortsæt til indhold

Se godt - kør sikkert!

Mange trafikanter kører rundt med for dårligt syn uden selv at vide det

Arkiv
Arkiv

Baggrunden for indsatsen er, at tusindvis af trafikanter kører rundt med et syn, der ikke lever op til lovens krav til køresynet. - I mange tilfælde er folk ikke selv klar over, at den er gal. Vi oplever tit, hvor overraskede folk bliver, når de får et tjek og må indse, at synet i virkeligheden ikke lever op til lovens krav til at køre bil, siger chefoptiker Rico Nielsen hos Louis Nielsen i Hvidovre.

Mange dumper

Louis Nielsen har tidligere gennemført stikprøvekontroller, som viste, at cirka hver 10. trafikant, der ikke i forvejen bruger briller eller kontaktlinser, ser for dårligt til at sætte sig bag rattet. - Det byder sig selv, at det kan gå ud over egen og andres sikkerhed. Dårligt syn betyder blandt andet langsommere reaktionstid, siger Rico Nielsen. En af årsagerne til, at det ser skidt ud med køresynet, er, at man i Danmark reelt kan have sit kørekort, fra man er 18 år, til man er 70 år - uden på noget tidspunkt at skulle have tjekket, om synet er i orden.

Gadeaktion på Synets Dag

Det gør Louis Nielsen noget ved med tilbuddet om gratis, vejledende eftersyn af køresynet i butikken i hele uge 41. På ”Synets dag”, torsdag 13. oktober, rykker Louis Nielsen i Hvidovre desuden på gaden for at gennemføre aktionen Byens Største Synstest. Her kan forbipasserende få mulighed for at få lavet et hurtigt tjek af deres køresyn ved hjælp af en gigantisk synsprøvetavle - naturligvis under kyndig hjælp og vejledning fra Louis Nielsens medarbejdere.