Fortsæt til indhold

Ny butik i Mary’s sælger dit og dat

Arkiv
Af Jacob Hove

Dit & Dat er navnet på en ny butik på stueetagen i Mary's, der åbnede 1. september.
Som navnet antyder, er der tale om en butik, som sælger lidt af hvert.
Peter Gram fortæller, at konceptet bag butikken er, at de har et fastsortiment af hverdagsprodukter som batterier, krydderier og andre dagligvarer, som de fleste vejlensere bruger.
Og derudover så køber man store partier op, som bliver solgt så længe lager haves.
”Der vil altså være et fast sortiment, og så vil der hele tiden være noget nyt i vores butik,” siger Peter Gram, der fortæller, at det for tiden er dyner, der findes på hylderne.
Dit & Dat har over 6.000 ting på hylderne herunder et stort udvalg af produkter fra Disney, film og musik og meget mere.