Fortsæt til indhold

Rødgrød med fløde og Dukkehjem

Hvidovre Teaterforening byder på spændende forestilinger i oktober

Arkiv
Arkiv

Rød grød med fløde

“Kan du sige Rødgrød med fløde” - hedder Farshad Kholgis hylende morsomme, inspirerende og livsbekræftende soloforestilling, som spiller i Medborgersalen onsdag den 26. oktober kl. 19.30. “Kan du sige - Rødgrød med fløde?” er bygget op over et alvorligt emne, der i 2016 er yderst aktuelt. Hvis publikum vil underholdes og oplyses om et relevant samfundsemne, er denne forestilling den rette. Fortællerstilen er energisk og humoristisk, hvorfor alle aldre vil få gavn og glæde af at se komedien. Komedien henvender sig til alle. Farshad spiller alle roller selv - sin far, mor, Khomeini, børnesoldaterne og sin første danske kæreste og ven. Oplevelsen er enestående! Kort sagt - “Kan du sige - Rødgrød med fløde?” er en hylende morsom, inspirerende og livsbekræftende forestilling baseret på et højaktuelt emne.

Et dukkehjem

Mandag den 31. oktober kl. 19.00 et sted ude i byen - præsenterer teaterforeningen den vel nok mest spillede forestilling i verden - Ibsens Et dukkehjem. Forestillingen spilles i et privat hjem, og varer ca. 80 minutter. Der er kun plads til 30 publikummer til denne forestilling. Ibsen kender vores psyke, vores væremåde og vores tanker. Han ville, at teatret skulle være ligesom det rigtige liv. Skuespillerne skulle agere som rigtige mennesker og scenen skulle nøjagtigt ligne et virkeligt hjem. Medvirkende er Pelle Nordhøj Kann, Rolf Hansen & Lise Lauenblad. Man kan købe billetter til forestillingerne enten på tlf. 36 49 66 06 onsdag og torsdag ml. kl. 10- 15, eller på hvt.billetexpressen.dk, man kan også komme i døren en 1/2 time før forestillingen.