Hvidovre Fighters måtte i krig i Jylland
Der blev gået til den i både Aalborg og Frederikshavn men Fighters kom hjem med fem ud af seks point
- Det var en hård tackling, hvor Dennis Christjansen fik en voldsom tur, fortæller træner Peter Enehag. - Men vi fik ham da med hjem igen efter endt behandling, og det er da positivt. Det var også positivt set i forhold til, at vi kom hjem med fem ud af seks point. Om lørdagen vandt vi 3-1 over Aalborg efter en lidt skidt 1. periode. Siden fik vi fart under skøjterne og gang i pasningsspillet, og så måtte Aalborg jage os for at få fat i pucken, som vi var dygtige til at holde indenfor holdet. Men begge kampe blev meget fysiske og ren krig. Det var især udtalt mod Frederikshavn, der fik hele ti udvisninger mod vore fire... - Desværre var vi ikke så dygtige til at udnytte og straffe vores overtalssituationer, selvom vi fik sat rigtig mange skud. Her skal man være skarpe, og det er vi normalt. Frederikshavn spillede defensivt og ville gerne slå kontraerne. Her havde de dygtige spillere, der hurtigt var tre af sted, når chancen bød sig, og det scorede de tre mål på. Vi måtte slide lidt mere for det, men vandt dog opgøret 4-3 efter forlængelse... - Frederikshavn havde en spiller til afkøling, så vi vi spillede 4 mod 3 og brugte få sekunder af de fem minutters forlængelse til at sætte sidste og afgørende mål. Vi har et ungt hold, der er i rigtig god fysisk form. De er inde i en god udvikling og formen gør, at de ikke lader sig påvirke, selvom de kommer til at krige. De erfaringer komme heller ikke skidt tilbage på den længere bane...