JYSK i Sønderborg får helt nyt personale - i to dage
25.-26. oktober overtager JYSKs danske ledelse butikken i Sønderborg, efter det faste personale har vundet en intern konkurrence.
Hvis kunderne synes at personalet i JYSK Sønderborg har ændret sig, er der god forklaring på det.
Efter en intern konkurrence i hele landet om at have den pæneste butik og om at sælge flest havemøbler, har JYSKs personale i Sønderborg vundet to dages betalt ophold sammen med deres kollegaer et valgfrit sted med alt betalt.
Personalet i Sønderborg vil spise morgenmad sammen med ledelsen tirsdag morgen, inden de overlader butikken til kollegaerne fra JYSKs hovedkontor i Brabrand ved Aarhus.
Det er ottende år i træk, at JYSKs danske ledelser prøver kræfter med butiksarbejdet. Men i år er det første gang at der er tre butikker, der er blevet kåret, de har derfor fordelt ledergruppen, distriktscheferne og HR-afdelingen på de forskellige butikker.
Kage til bedste omsætning
”Vinderne plejer faktisk at være ret spændte at skulle overlade butikken til os i to hele dage. Men det er altid nogle spændene dage, hvor vi får snakket med en masse kunder og set, hvordan hverdagen er for vores butikskollegaer. Og samtidig får vi mulighed for at justere nogle ting, hvis noget kan gøres endnu bedre,” siger Bo Andersen, Country Manager for JYSK Danmark.
På de to dage konkurrer de tre butikker, på lige fod med JYSKs i alt 101 butikker om at nå den bedste omsætning.
Bo Andersen har alligevel forberedt lidt hjemmefra, inden de overtager butikken:
”Vi har forberedt os lidt hjemmefra og sørget for nogle ekstra gode tilbud i de tre butikker, så jeg har store forventninger til salget. Men vi er jo oppe imod nogle virkelig dygtige sælgere i vores andre butikker, så sejren er på ingen måde sikker. Jeg giver som sædvanlig også kage til de butikker, der slår omsætningen i en af ledelsens butikker,” lover Bo Andersen.
Foruden JYSK i Sønderborg har butikspersonalet i Frederiksværk og Lemvig også gjort sig fortjent til to dages ophold. Mens ledelsen passer deres butikker.