Tyv kræves fængslet efter indbrud
Peter Friis Autzen
En 38-årig lokal mand fremstilles i dag i grundlovsforhør og risikerer at blive fængslet efter at være blevet sat i forbindelse med et indbrud i Ødsted, sydvest for Vejle.
Ifølge Vejles lokalpoliti sættes manden i forbindelse med et indbrud i en villa i Ødsted mellem tirsdag eftermiddag og onsdag formiddag. Her blev der stjålet nogle udendørs kobberlamper og nogle møbler. Tyven kom ind gennem et aflistet vindue.
Tyvekosterne betegnes som designermøbler.