Ingen kan alt, men alle kan noget

Cheftræner Charlotte Præstgaard i Tørring Rideklub er nummer fire i rækken i artikelserien om trænere og ledere i Randers Kommune

”Vi er ikke verdensmestre, men sammen er vi gode….”
Siger de med stolthed i Tørring Rideklub Voltige Team, hvor Charlotte Præstgaard er cheftræner.
Hvad kendetegner en god træner og, hvad gør dig til det ?
"Efter mit hjerte og forstand er det en person, der skal være super begejstret, engageret, inspirerende, autentisk og motiverende. Turde gå foran, tage ansvar og være en god rollemodel. Rummelighed og gode kommunikations- og relationsevner er et must! Have tid til at se og lytte til både udøvere og forældre. Overskud og overblik under den daglige træning og til konkurrencer.
Jeg er god til at aflæse mine udøveres styrker og svagheder, at udvikle deres potentiale og få dem til at tro på det. God til at sætte mål og forfølge dem. Jeg ved, hvornår jeg skal presse - og hvornår jeg ikke skal. Jeg er modig, positiv og den evige optimist. Jeg er god til at skabe sammenhold, fællesskab og medejerskab. Jeg er god til at rose og god til at skælde ud. Med smil og humor".
Hvad er drivkraften, hvad motiverer dig?
"Der er mange. Både små og store. Eksempelvis glade børn, som springer mig om halsen og siger, de bare har savnet "volti" og mig. Eller vinde de danske- og nordiske mesterskaber - dobbelt guld - med min dygtige udøver og skønne hest, som jeg selv har trænet. Når ideer bliver til virkelighed. Det motiverer også, at forældre siger, at de stoler på mig. Jeg er så heldig at være "opdraget" i en klub, hvor mottoet lyder: "Vi er ikke verdensmestre, men sammen er vi gode", hvor der gives plads til dig, som brænder. Det gør mig ydmyg og minder mig om, at nogen tror på mig. Det gør mig stærkere, mere tændt og dobbelt så ihærdig. Det er en fantastisk følelse, når tingene lykkes og målet bliver nået."
Hvilke kulturer skaber du, hvilke værdier lægger du vægt på?
"Vi bygger på det fundament - og menneskesyn - som altid har været i Tørring. Her skal der være plads til alle, og der er højt til himlen. Ingen kan alt, men alle kan noget, som "arbejderklassens digter" Carl Scharnberg skrev engang. Det vigtigste er begejstring og glæde for voltigering og følelsen af, at man har en plads på holdet og i teamet. Ligegyldigt hvilket niveau man er på.
Jeg tror på, at styrke udvikler svagheder til ressourcer. Anerkendelse giver lyst til at afprøve grænser. Jeg laver hold efter trivsel og ikke ambitioner. Tror på, at trivsel motiverer og skaber fælles drømme og ambitioner om mål, vi skal nå ved fælles indsats. Det skaber ro på holdene - og ikke frygt for, at man ikke er "god" nok. Tværtimod giver det et stærkt sammenhold og opbakning fra holdkammeraterne. Jeg ved, det virker: Vores hold vandt landsmesterskabet i september.
Hvorfor startede du som træner. Har du forbilleder og hvem inspirerer dig?
"Jeg begyndte ved et tilfælde. Vi havde en træner, som pludselig sagde stop. Jeg foreslog bestyrelsen, at jeg kunne overtage, men at de måtte være tålmodige, da jeg absolut intet anede om voltigering. Jeg skulle lære alt fra bunden, men heldigvis troede Tørring Rideklubs daglige leder Else Marie Frandsen på mig. Hun fik den ellers skeptiske bestyrelse med på ideen. Jeg arbejdede som en gal - bøger, film, klubbesøg - og fik hurtigt opbakning til at opbygge det succesrige team, vi har i dag. Jeg har mange forbilleder. Else Marie Frandsen, der har en udholdenhed, intuition og indsigt, som jeg har lært - og lærer - meget af. Jeg elsker også vores volti-heste, der virkelig gør sig umage for at præstere deres bedste. Måske lyder det lidt klichéagtigt -og tøset - men uden vores helt unikke heste ingen voltige".
Hvor meget tid bruger du?
"Officielt 9-10 timer til træning om ugen, men jeg tror, det nemt når op på det dobbelte. Samtidig er der mange weekendstævner, hvor vi kører langt - både i Danmark og udlandet. Dragter, der skal syes, musik, der skal mixes, heste, der skal passes og sociale arrangementer. Desuden sidder jeg i Dansk Rideforbunds Voltigerings-udvalg. Det løber op, men jeg kan ikke sætte tal på. Hvad betyder tid og tal, når jeg brænder for denne sport".
Hvad siger din nærmeste familie og venner?
Min familie ved, hvor meget voltige betyder for mig, så jeg tror ikke, de tør sige noget "ondt". Tværtimod har de godkendt, at de - hvis de vil se mig engang imellem - skal være en del af volti-teamet. De har accepteret, at sport kommer før familien - næsten. Mine venner siger sommetider - forsigtigt - at jeg skal huske at passe på mig selv. Ja, jeg er heldig med gode venner, hvoraf mange er volti-venner".
Hvad er det sjoveste, hvad er belønningen for indsatsen?
"Alle mine skøre, dygtige og forskellige udøvere. Alle de gode timer og oplevelser vi har sammen. Vi er et team, hvilket gør os stærke. Hvis der kom en guldmønt ned i min kiste, hver gang jeg bliver belønnet for en indsats, ville jeg være rig! Belønningen kunne være, da jeg kom hjem efter en sejr, flagene var hejst, ”Simply the Best” for fuld udblæsning. Eller til DM - afholdt af Tørring sidste år - hvor borgmester Claus Omann Jensen begejstret udbrød: Det er da for vildt. Hvorfor er den her sport ikke mere kendt".