Midnatsåbent hos Arnold Busck i Bryggen
Harry Potter-fans og alle andre interesserede kunder kan glæde sig til natten mellem torsdag den 13. og fredag den 14. oktober, hvor Arnold Busck holder åbent fra kl. 23 til 01 i anledning af, at bogen Harry Potter og det forbandede barn udkommer kl. 00.01.
Personalet glæder sig til at åbne dørene til en hyggelig aften og nat med masser af Harry Potterstemning, Harry Potter-kage, Harry Potter-briller og et stort udvalg af det originale Harry Pottermerchandise, der kan købes i butikken.
Alle er velkomne til at klæde sig ud.
Vil man være sikker på at kunne købe et eksemplar på udgivelsesnatten og derefter, kan bogen forudbestilles allerede nu i butikken eller på arnoldbusck.dk til afhentning i butikken allerede nu.
Harry Potter og det forbandede barn - del et & to er en ny original historie af J.K. Rowling, Jack Thorne og John Tiffany (og et nyt skuespil af Jack Thorne).
Første udgave af manuskriptbogen udkommer på dansk den 14. oktober 2016.
Det har altid været svært at være Harry Potter, og det er ikke blevet nemmere nu, hvor han er en overbebyrdet ansat i Ministeriet for Magi, ægtemand - og far til tre børn i skolealderen. Harry kæmper med en fortid, som ikke vil give slip, og hans søn, Albus, må bære den tunge byrde fra en arv, han aldrig har ønsket. Da fortiden og nutiden smelter ildevarslende sammen, må både far og søn erkende den ubehagelige sandhed: Nogle gange kommer mørket fra uventede steder.
Denne første udgave er skuespillets manuskript, som det ser ud tidligt i produktionen flere uger før premieren.
Manuskriptet vil herefter blive revideret og delvist omskrevet, hvorfor denne udgave kun er tilgængelig i en begrænset periode.