Fortsæt til indhold

Dejlig tur hjem fra Jylland

Hvidovre Fighters vandt begge opgør i Jylland mod Vojens og Esbjerg

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

Træner Peter Enehag: - Der er ikke mange hold, der får fuldt udbytte mod Vojens og Esbjerg, og begge vore kampe var da også tætte. De kunne have gået begge veje, men da det skulle afgøres, var vi skarpest. I Vojens var vi det bedste hold især i 3. periode, hvor vi lukkede af og fik scoret de afgørende mål. Deres målmand spillede en stor kamp, og vi havde svært ved at passere ham. Det samme gjorde sig gældende i kampen mod Esbjerg, hvor der vandt skudstatistikken stort, men kun fik sat pucken i mål tre gange... - Jeg er tilfreds med at vinde, og turen hjem bliver dejlig og i en god stemning. Men vi skal spille bedre og gøre os dygtigere. Det er nemmere at komme til træning, når man vinder og vinder, og det er nemmere som træner at komme igennem med ideerne, når man har succes. Vi har fået en fantastisk start med et enkelt pointtab i fem kampe, og det giver en positiv attitude til træning og er selvforstærkende på banen... - Vi møder Copenhagen på fredag aften kl. 20, og det er en anden modstander. Jeg kender ikke så meget til dem, og det er heller ikke så afgørende. Vi har fuld fokus på vort eget spil og den udvikling, som spillerne er en del af. Man skal gerne blive bedre som hold fra kamp til kamp, det er en del af processen...