Fortsæt til indhold

19-årig mand taget med 124 km/t i Storegade

Arkiv
Arkiv

Politiet i Esbjerg foretog i nat fartkontrol i Storegade i Esbjerg. Og der blev noget at se til for politiet.
Klokken 00.02 blev en 19-årig mand fra Esbjerg standset, efter han havde kørt forbi fartkontrollen med hele 124 km/t i Storegade, hvor man kun må køre 50. Han kan derfor se frem til en ordentlig bøde samt en ubetinget frakendelse af kørekortet.
I nat havde en patrulje fokus på hastighed i Esbjerg by og målte højeste hastighed til 124 km/t ad Storegade.. #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) November 3, 2016Klokken 00.54 kørte en 18-årig mand igennem fartkontrollen med for høj fart. Da politiet anviste, at han skulle holde ind til siden, kørte han videre. Politiet kørte dog efter ham og fik ham stoppet. Det viste sig, at den 18-årige mand foruden at køre for hurtigt heller ikke havde nogen førerret.
Det oplyser politiet i Esbjerg.