150 SFO-børn fuld af glæde ved fodbolden
Siden starten af skoleåret, har hold fra følgende fem SFO’er spillet fodbold mod hinanden i “fair play” åndens tegn. Holdene kom fra SFO 3Høje, SFO Frydenhøj, SFO Engstrand, SFO Festningen samt SFO Avedøre (Som stillede med hold fra både afd. Ærtebjerg og Toftemosen). Som udgangspunkt har hver SFO stillet med et lille hold bestående af 0.-1. klasser og et stort hold bestående af 2.-3. klasser. For at fjerne fokus fra resultater og konkurrence, har turneringen forgået uden pointtabel, men i stedet sat fokus på glæden ved at spille fodbold uanset resultat. Fredag kulminerede det med et brag af en afslutning med fodbold, musik og underholdning. Udover at holdene skulle spille en afsluttende kamp mod et jævnbyrdigt hold, så var der underholdning fra en af Danmarks bedste trick-fodbold artister, som kunne vise nogen imponerende tricks for de mange børn. Derudover havde arrangør SFO 3Høje stået for toasts, juice, kaffe, frugt mm. Til de mange fremmødte. Til slut blev der takket for en god sæson, og alle deltagende børn modtog en medalje for deres medvirken i turneringen - Vi glæder os allerede til at starte en ny turnering op til foråret for børnene i Hvidovre kommune.