Fortsæt til indhold

Stadig plads til forbedringer

Håndbolddamerne stressede og traf forkerte beslutninger mod Virums unge løbestærke spillere

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

Hvor HIF tog et hav af forkerte beslutninger i 1. halvleg, kom der igen styr på det i starten af 2. halvleg, hvor Christina Lagoni trådte ind i kampen. Hun scorede fire hurtige mål og bragte HIF foran 18-16. Et rigtig godt kvarter igen, men så gik galt igen. Fire mål i det sidste kvarter var ikke nok til at vinde. Virum fik lov til at afslutte upresset, og fejlene sneg sig ind og blev kampafgørende. Hvem skulle lige slå bolden i gulvet, finde roen og få sat spillet? Træner Martin Thomsen: - Virum var overraskende gode og hurtige i deres spil. Til tider drev de jo gæk med os. Vi må erkende, at vi havde nogle udfordringer med deres offensive spil, hvor vi ikke valgte de rigtige løsninger. Vi arbejdede ikke som et hold og fandt ikke rytme, når det var den, der var brug for. Vores afslutninger manglede omtanke, selvom vi også i perioder spillede ganske godt. Spillet blev forkrampet, hvor vi havde brug for lige at få pulsen sat ned...