Fortsæt til indhold

Outlandish tilbage i Hvidovre!

Outlandish gæster Medborgersalen for anden gang - og denne gang bliver det uden falske pistoler og champagnebad til publikum

Arkiv
Arkiv

Koncerten er del af Outlandish’ efterårsturné, hvor bandet tager “turné” ned til det helt simple og enkle. Her er de blot iklædt deres karakteristiske vokaler og et hitspækket bagkatalog i ryggen, skaber en intim atmosfære, som publikum inviteres med ind i. Og netop det simple og enkle viser sig gang på gang at være et perfect fit til Outlandish. Til koncerten kan publikum derfor forvente en aften i forrygende selskab, hvor tre venner sammen med deres guitarist underholder med ny og gammel musik og skaber en mindeværdig aften – og mon ikke der bliver plads til er par af de sjove historier fra gamle dage også? Outlandish udgav deres første single i 2000 og har optrådt på små og store scener over hele verden i mere end 16 år. De tre mænd har været gode venner det meste af deres liv, og på scenen fornemmer man tydeligt deres tætte bånd. Hertil hører også de små, skæve kommentarer der bliver udvekslet indbyrdes, hvilket altid er til stor fornøjelse for tilskuerne. Det er anden gang, Outlandish gæster Medborgersalen. Om det første besøg lyder det fra bandet: - Vores første koncert i Hvidovre Medborgerhus i 1997 indeholdt en falsk pistol på scenen og en godt rystet champagneflaske, der røg ud over publikum. Hvis du vil have den fulde forklaring, så mød op til vores intime akustiske koncert, hvor vi garanterer jer for, at I slipper for pistoler og brusebad i champagne. Publikum kan glæde sig til en aften fuld af god musik, store hits, humor og sjove fortællinger fra Isam B, Waqas og Lenny, der endnu engang viser Danmark, hvad de kan, og ikke mindst er beviset på, at der er muligt at have hjertet med sig hele vejen. Medborgersalens døre åbner kl. 19, og koncerten starter kl. 20. Det er en siddekoncert med unummerede pladser. Billetter koster 150 kr. (inkl. gebyr), og de kan købes i forsalg via Billetlugen eller HvidovreBiblitekerne.

outlandish optræder på Hvidovre hospital fredag den 23. november med en minikoncert hvor der blev indsamlet i gule kanylebokse