Kvinder fyldte indkøbsvogn med varer og forsøgte at stikke af fra regningen
En indkøbstur hos Rema 1000 på Strevelinsvej i Erritsø endte i stedet med anholdelse af to unge kvinder fra Odense. De er henholdsvis 20 og 22 år.
De i alt tre kvinder havde onsdag eftermiddag nemlig taget en indkøbsvogn, gået rundt i butikken og fundet varer for i alt 3200 kroner, men da de skulle betale, listede de udenom og var på vej ud af butikken uden at have betalt.
De blev dog standset af personalet. Den ene kvinde stak af, inden politiet dukkede op, mens de to andre blev afhentet af politiet. Kvinderne skulle oplyse deres indentitet, men også det kneb det med, for den ene opgave falsk navn, nemlig navnet på en kvinde fra Aarhus, der ikke har noget med sagen at gøre.
Det er bevisforfalskning, og det er hun så også blevet sigtet for. Det oplyser Fredericia Lokalpoliti.
At opgive en anden person identitet er en alvorlig sag, og det kan give mellem 7-14 dages fængsel.