Fortsæt til indhold

Tre mænd på knallerter stjal i nattemørket smykker fra guldsmed

Arkiv
Af Jørgen Flindt

Klokken 04.15 torsdag morgen lykkedes det tre gerningsmænd at smadre en rude hos Romance Smykker i Jyllandsgade og snuppe en kasse med smykker.
Mændene var kommet kørende til stedet på knallert, og mens den ene mand holdt vagt, smadrede de andre to ruden, stjal kassen med smykker og derefter stak de tre mænd af via Vendersgade.
Der er ikke tale om særlige værdifulde smykker, for de bruges netop som udstillingsmodeller.
Et vidne så, hvad der skete, og desuden er der videooptagelser fra stedet, som politiet nu skal kigge nærmere på.
Det oplyser Fredericia Lokalpoliti.