Jeppe Andersen får mindre indgreb for at blive klar
Arkiv
Jeppe Andersen er fortsat ikke helt klar oven på den knæskade, han pådrog sig i anden halvleg af superligakampen mellem EfB og Silkeborg IF 20. september. Det venstre knæ er fortsat irriteret af lidt menisk/ledmus, og det er i samråd med ortopædkirurg Jan Hede besluttet at gennemføre en mindre kikkertoperation for at fjerne det.
"Jeppe bliver opereret i Herning onsdag, og først derefter ved vi, hvornår han kan forventes tilbage i fuld træning," siger EfB’s fysioterapeut, Søren Møller Kristensen.
Operationen foretages i samme knæ, som Jeppe Andersen fik overrevet korsbåndet i tilbage i marts 2015, men den nuværende skade har ikke forværret den tidligere.