Fortsæt til indhold

Er bogstaverne begyndt at krympe

Synoptik i Hvidovre slår et ekstra slag for det gode syn og inviterer fra på onsdag den 12. oktober til fredag den 14. oktober til syns-event i butikken, hvor de til anledningen får besøg af en af Synoptik-kædens erfarne synseksperter

Arkiv
Arkiv

Heldigvis er hjælpen nær. Det kræver dog et besøg hos optikeren, selvom det måske ikke er det, der står allerøverst på listen over dagens gøremål i en travl hverdag. Det har Synoptik i Hvidovre taget konsekvensen af og inviterer på onsdag den 12. oktober til fredag den 14. oktober til synsevent i butikken i Hvidovre Stationscenter. I den anledning har butikschef William Petersen inviteret endnu en af Synoptik-kædens erfarne synseksperter på besøg. Sammen med butikkens faste team af dygtige optikere og brillestylister vil Rune Hansen lave synsprøver, rådgive om valg af briller og kontaktlinser eller fortælle om efterårets tendenser i brillemoden. Så er du i tvivl, om dit syn er, som det skal være, kan du med fordel lægge vejen forbi i Hvidovre Stationscenter, hvor Synoptik byder på en gratis synstest og uforpligtende rådgivning.

Få det hele med

Et synstjek tager typisk 5 -10 minutter, og butikschef William Petersen håber, at muligheden for at droppe forbi uden tidsbestilling og blive rådgivet af en af landets mest erfarne synseksperter kan give det sidste skub til nogle af dem, som godt ved, at de burde tage sig tid til at få tjekket op på synet. - Vores øjne forandrer sig hele livet, men det sker typisk så langsomt, at man ikke opdager det. Der er dog nogle tegn, som man kan være opmærksom på. Hvis man skal have mobilen ud i strakt arm for at læse mails eller sms’er, eller hvis man har svært ved at læse underteksterne på fjernsynet, er der noget, der tyder på, at man kunne have gavn af briller eller kontaktlinser for at få det hele med, siger butikschef William Petersen fra Synoptik i Hvidovre Stationscenter.