Fire dages kunst- og julemarked i den gamle Rytterskole
- Vi vil igen i år gerne indbyde alle der har lyst til at komme og se vores fine ting inden juleræset rigtig starter. Vi har selvfølgelig gratis adgang og kaffe og the på kanderne, og der serveres også et par æbleskiver, fortæller initiativtagerne. Der er fremvises en masse fine ting, som man har hygget sig med at lave i løbet af året. Meget findes kun i et eksemplar, så man har faktisk mulighed for at købe en unik gave, og endda til gode priser; - nogle ting oven i købet billigere end selve materialeprisen. Der er ingen købetvang, man kan også bare komme for et kigge og tage venner, familie og bekendte med. Kunst- og julemarkedet har åbent på næste torsdag den 17. november fra kl. 15 til 19, fredag den 18. november fra kl. 15 til 19, lørdag den 19. november fra kl. 10 til 15, og sluttelig søndag den 20. november fra kl. 10 til 15.00.