Fortsæt til indhold

Naser Khader kommer til Odense

Mandag den 24. oktober kan man møde Naser Khader - som 11-årig

Arkiv
Arkiv

Den kendte politiker med syrisk baggrund kommer og holder foredrag i FOF. I foredraget fortæller Naser Khader om at komme til Danmark som 11-årig sammen med sin mor og søskende. Faderen var flygtet i forvejen fra Syrien og efter en familiesammenføring ankom Naser og resten af familie til Istedgade i København. Her havde faderen valgt at bo, fordi han anså Istedgade som den fredeligste plet i Danmark på grund af de mange politibetjente i gaden.
Foredraget tager udgangspunkt i Naser Khaders bog - khader.dk - hvor han fortæller om, hvordan han voksede op mellem to kulturer, om det danske samfunds udvikling som et flerkulturelt samfund, om indvandrernes syn på Danmark og danskerne.
Foredraget viser Naser Khader fra den meget fortællende, morsomme og tankevækkende side - hvor han kombinerer små anekdoter og erindringer fra sit eget liv - og samtidig får givet os alle sammen nogle gode råd til at møde folk fra andre kulturer, uanset om man er indvandrer på vej ind i landet eller er dansker, der skal modtage folk udefra.
Foredraget hedder ”Danmark, min far og mig” og holdes mandag den 24. oktober kl. 19.30-21.30 i Salen, Phønix (tidl. Odense kommunes Uddannelsescenter) på Schacksgade 39.
Billetterne koster kr. 125,- og kan købes på www.fof-ofm.dk eller ved indgangen.