Fortsæt til indhold

Hjernefitness får plads på skoleskemaet

Mange unge slås med lavt selvværd, koncentrationsproblemer og manglende nattesøvn, men blot en times ugentlig træning kan forbedre unges trivsel markant.

Arkiv
Arkiv

Nordea-fonden støtter nu et landsdækkende projekt "Ung Hjerne", som rulles ud på 18 skoler landet over. Tietgen Handelsgymnasium er en af dem.
Hver anden danske skoleelev føler sig presset i hverdagen. Det kan være på grund af krav om faglige præsentationer, belastet af sociale relationer, manglende søvn, studiejob og mange andre ting, som fylder på en uhensigtsmæssig måde i dagligdagen.
Men det kan blot en times ugentlig hjernetræning ændre på. Nu bliver Funktionel Hjernetræning en del af skoleskemaet på ungdomsuddannelser landet over. I første omgang på forsøgsniveau. 18 skoler - heriblandt Tietgen Handelsgymnasium - deltager i de kommende 3 år i projekt Ung Hjerne, der omfatter både elever og et antal lærere, der nu omdannes som instruktører.
Det er Tietgen Handelsgymnasium i Odense, der står bag projektet "Ung Hjerne" sammen med ungdomsuddannelser i hele landet. Danmarks Evalueringsinstitut og en forsker fra Syddansk Universitet følger projektet nøje, så der efterfølgende kan måles resultaterne og laves en evaluering af forløbet.
Projektet løber fra sommeren 2016 til september 2019.