Tre indbrud i landejendomme
Af Jacob HOve
Det er sandsynligvis samme gerningsmand eller gerningsmænd, der tirsdag begik indbrud i tre landejendomme i Vejle.
Alle tre steder blev en rude knust med en sten, hvorefter en eller flere gerningsmænd var inde i ejendommen.
I tidsrummet 11-12.30 blev der knust en rude i en ejendom på Bindeballevej. Indenfor blev der stjålet smykker.
I tidsrummet 8-15.50 blev der på Højenvej knust en rude og en eller flere personer var rundt i stueetagen, men der blev ikke umiddelbart stjålet noget.
Og i tidsrummet 7.30-16.45 blev der knust en rude i en ejendom på Gl. Højenvej og fra stedet stjålet smykker og kontanter.
Vejle Lokalpoliti hører gerne fra personer, der har set noget mistænkeligt f.eks. en bil eller lignende.
Politiet kan kontaktes på 114.