Fortsæt til indhold

70-årig skræmte tyv på flugt

Arkiv
Arkiv

En ung mand troede formentlig, at han havde valgt et let offer, da han torsdag eftermiddag forsøgte at røve en ældre kvinde på åben gade i Aabenraa.
Han fik dog hurtigt en anden opfattelse,, da den 70-årige kvinde slog en kniv ud af den unge, maskerede mands hånd, da han forsøgte at true hende til at udlevere penge og telefon, da hun kom gående med sin cykel på Reberbanen.

Det udviklede sig til et håndgemæng mellem de to, og manden valgte siden at tage flugten.

Det viser sig, at den 70-årige har gået til selvforsvar, og derfor handlede så resolut. Hendes snarrådige reaktion var dog ikke helt uden omkostninger for hende. Den seje 70-årige kom lettere til skade under kampen, men behøvede heldigvis ikke videre behandling efter overfaldet.

Generelt advarer politiet mod, at man går til modværge, hvis man bliver truet med en kniv.