50 ÅR
Arkiv
Skoleleder på Engstrandskolen, Henrik Rømer Nielsen, runder de 50 på torsdag den 10. november. Henrik Rømer Nielsen startede som lærer på den gamle Sønderkærskole i 2000, og efter et lille ophold i Ishøj kommune fra 2004-2005, vendte han tilbage til Hvidovre, først som viceskoleleder på Langhøjskolen og fra 2007 som skoleleder på Engstrand. Henrik Rømer Nielsen er som skoleleder dynamisk og rummelig og er vellidt af både personale, forældre og elever, og tager gerne en vikartime eller står for morgenløb for skolens elever, hvor han selv løber med. Henrik fejres på dagen af den nære familie og kolleger. Lørdag er der stor festivitas med dans og levende musik.