Fortsæt til indhold

Akut-modtagelsen slår egen Knæk Cancer-rekord

Arkiv
Arkiv

Men hvert år i uge 43 er afdelingens medarbejdere alligevel meget synlige i kampen mod den farlige sygdom. Og i år slog Akutmodtagelsen deres egen indsamlingsrekord. - Vi gjorde det igen i år, og vi slog vores rekord med 7000 kroner! Ledende lægesekretær på Akutmodtagelsen, Susanne Jørgensen, er glad og stolt. Under lørdag aftens store Knæk Cancer show på TV2 kunne hun nemlig sende 19.125 kroner af sted på vegne af medarbejderne på Hvidovre Hospital til bekæmpelse af kræft.

Overraskende givere

Det var kulminationen på et helt års struktureret indsamlingsarbejde, som blandt andet betyder, at de fleste lægesekretærer på afdelingen har betalt 20 kr. per måned det seneste år. Derudover har rigtig mange sygeplejersker og læger samt afdelingsledelsen hver betalt et engangsbeløb på 20-350 kr. - Det har været med til at sikre, at vi har samlet flere penge ind i forhold til sidste år. Derudover har vi samlet flasker i vores venteværelser, og så har vi også fået en del bidrag fra uventet kant, fortæller Susanne Jørgensen og uddyber: - En lægesekretær, som havde 40-års jubilæum valgte at give 1.000 kr., en 7-årig patient som selv har haft kræft gav 60 kr., en ung fyr hvis farfar var død af cancer gav 20 kr. og så har et par af vores sekretærer valgt at skifte fødselsdags- og ferie-kage ud med bidrag på 200 kr. Så der har været rigtig stor opbakning.

Kræften inde på livet

Akutmodtagelsens sekretærer begyndte indsamlingstraditionen for to år siden, hvor de besluttede at afdelingen skulle på skærmen under indsamlingsshowet, hvilket kræver, at man donerer minimum 10.000 kroner. Og igen i år er det altså lykkedes. Der ligger dog noget helt andet bag indsamlingen end blot ønsket om at få sit navn vist på TV2. - Mange af os har venner og kolleger, som er ramt af kræft, så vi aftalte, at alle skulle give 20 kr. hver måned. Der var enkelte, som ikke var med, fordi de gav på andre måder, men der har været stor opbakning begge år, og vi er altså nået op på 19.125 kroner i år," fortæller Susanne Jørgensen og slutter: - Sidste år samlede vi 12.900 kroner ind, så det går den rigtige vej, og vi er klar igen næste år. red