75 ÅR
Arkiv
En kendt og populær håndværksmester i Hvidovre, malermester Bengt Petersen, Strandby Alle, kan på mandag den 14. november fejre 75 års fødselsdag. Bengt Petersen har i mere end 40 år drevet selvstændigt malerfirma “Bengt Petersen ApS” på Bibliotekvej, ligesom han i en årrække havde “Flügger-butikkerne” på Hvidovrevej og Roskildevej i Rødovre. Han har altid deltaget meget aktivt i det lokale foreningsliv, tidligere bl.a. i Lions Club og Handels- og Erhvervsforeningen, samt indenfor idrætten i Rosenhøj Boldklub og Hvidovre Fodbold. I dag nyder han pensionisttilværelsen som aktiv golfspiller, ligesom der bliver tid til lidt udenlandsrejser.