Fortsæt til indhold

Klar til motionsløbet “Kalveboderne rundt”

Sidste tilmelding på Hvidovre Havn hos Hvidovre Kajakklub på lørdag fra kl. 9.30

Arkiv
sport@hvidovreavis.dk

Hvidovre Kajakklub markerer også dette års motionsløb “Kalveboderne Rundt” som den lidt vemodige afslutning på sæsonen på vandet, men derfor kan man jo godt få motion. Sidste år kom et par hundrede løbere fra både Hvidovre og alle egne af Hovedstadsområdet, hvor arrangementet blevet kult. Ikke andre løb i området kan nemlig prale med havudsigt hele vejen i de forskellige klasser på 12, 6 og 2,5 kilometer. I år starter løberne på 12 kilometer og 6,2 kilometer kl. 11.00. Børneløb (Bjergløbet for børn til og med 12 år) på 2,5 kilometer begynder en time før, nemlig kl. 10.00, hvor også stavgængerne starter turen.. 12 kilometer ruten har turen hele vejen rundt gennem vores lokale, naturskønne område. Starten går fra Hvidovre Kajakklub, gennem Kystagerparken, over broen ved Harrestrup Å og ind i Valbyparken, henover broen ved Musikbyen, derefter over broen til Amager, hvor der løbes langs vandet hen til motorvejsbroen, som fører over til Avedøre Holme. Til sidst løbes der langs dæmningen tilbage til Hvidovre Kajakklub. Turen går således over hele fire broer på løbevenlige stier. Ruten på 6,2 kilometer går kun på Sjællandssiden af Kalveboderne.

Alle får diplomer

Der er diplomer til alle, som gennemfører, og præmier til vinderne i de forskellige klasser uddeles umiddelbart efter løbet. Der kan også købes kaffe og kage i klubben, hvor der tillige er mulighed for omklædning. Prisen for voksne og juniorer er 75 kr., mens børn betaler 25 kr. Yderligere info kan fås her: hvidovrekajakklub.dk/kalveboderne-rundt Tilmelding kan også ske på selve dagen fra kl. 9.30 til forhøjet pris kr. 90,- børn 35,- kr. Alle startnumre skal hentes i Hvidovre Kajakklub, Hvidovre Strandvej 29 A på løbsdagen mellem kl. 9.30-9.50 for Bjergløbet og Stavgang, 9.30-10.50 for alle andre løb. De lokale sponsorer, Schulstad og Kiwi sørger for brød og frugt, mens kajakbutikken Dansprint på Strandmarksvej udlodder præmier og Moto Rental fra Avedøre og Hvidovre Sport på Hvidovrevej giver tilskud til løbet.