Fire nye linjer til det kommende skoleår
UngFredericia tilbyder fire nye linjer
Eleverne i næste års 10. klasse i Fredericia kan glæde sig til at kunne vælge mellem fire nye linjer:
Kultur, sprog og samfund
Kreativitet, kunst og design
EUD, fag og trivsel
Sundhed, sport og motion.
”Det har været vores ønske at gøre linjetilbuddet bredere, så vi på den måde kan opfylde de unges ønsker til et skoleår i 10. klasse," siger Søren Pedersen, Skole- og Ungdomsskoleleder.
Erfaringerne fra UngFredericia viser, at et 10. skoleår fungerer som springbræt til ungdomsuddannelserne og løfter de unge både fagligt og socialt.
”At gå i 10. klasse gør en forskel, og jeg er glad for, at vi kan se, at eleverne forbedrer deres karakterer. Det er naturligvis meget positivt og ruster dem til deres videre uddannelse,” siger Pernelle Jensen, formand for Uddannelsesudvalget.
UngFredericia holder informationsmøde for interesserede og kommende elever og forældre tirsdag den 17. januar 2017, hvor man kan høre mere om de fire nye linjer og om livet i 10. klasse.