Fortsæt til indhold

En aften i de fremtidige elevers tegn

Arkiv
Arkiv

At vælge ungdomsuddannelse er en stor beslutning, og det er vigtigt at have gjort sig nogle grundige overvejelser inden man vælger. For at sikre at de unge har mulighed for at komme helt tæt på deres drømmeuddannelser- både dem de kender til, og dem som de ikke vidste fandtes - slår TEC dørene op og inviterer indenfor til infoaften. Der bliver afholdt infoaften i Hvidovre på tirsdag den 22. november kl. 19-21. Dørene er åbne for alle som gerne vil vide mere om mulighederne på erhvervsuddannelserne - også om EUX, som er erhvervsuddannelser med studenterhue. I løbet af aftenen vil nuværende elever fortælle om, hvordan det er at gå på TEC, hvad der er fedt ved netop deres uddannelse og hvilke fremtidsplaner de har. Lærere og vejledere vil stå til rådighed for at svare på alle de spørgsmål der måtte dukke op. - Der er et stort samfundsmæssigt pres på, at de unge vælger en erhvervsuddannelse. Både virksomheder og politikere efterspørger kvalificerede faglærte unge. Vi vil gerne give de unge et indblik i alle de spændende muligheder de har med en uddannelse fra TEC, så de kan træffe et velbegrundet valg, udtaler Jesper Holm Gulstad, uddannelseschef på TEC. Arrangementet kræver ingen tilmeldelse, så det er bare om at komme af sted, hvis man gerne vil høre mere om de mange muligheder på TEC - aftenkaffen er inkluderet.