To indbrud i Børkop
Af Anne Smedegaard
I går blev der anmeldt to indbrud i Børkop.
Det ene er sket mellem onsdag d. 27. oktober og i går kl. 10 i en villa på Egevang. Et vindue til soveværelset er blevet brudt op og for at gemme sig, har tyvene trukket gardinerne for. De har derefter gennemrodet alle skuffer og skabe, og stjålet flere smykker fra stedet.
Det andet skete på en landejendom på Skikballevej i går mellem 14 og 15:30. Hvordan røverne er kommet ind vides endnu ikke, men det frygtes, at de har haft en nøgle til stedet. Fra stedet er der blevet stjålet en rød rejsetaske, en 'Fætter BR' pung med kontanter i, en mini iPad, en bærbar computer, et sæt højtalere samt flere smykker.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.