To mænd stjal 67 sække med genbrugstøj
Arkiv
Klokken 01.35 blev politiet i Esbjerg kaldt til Gjesing Centret.
Her havde en anmelder set en polsk indregistreret varebil samt to mænd, der var i færd med at stjæle genbrugstøj fra en container.
Da politiet ankom traf de to mænd, en 20-årig og en 37-årig, fra Polen, som rigtig nok var i færd med at stjæle tøj. I alt 67 sække, eller godt 600 kilo, var det blevet til, før politiet fik dem anholdt og taget med på stationen.
Ifølge Peder Jessen fra lokalpolitiet er man i færd med at behandle sagen, men de to ender formentlig med en bøde, hvorefter de løslades her til formiddag.