Bronzemedaljer ved WM i disco til Brøndby
I den flot pyntede hal dansede pigerne broncemedaljen hjem til Danmark efter en nervepirrende og spændende konkurrence med hold fra flere nationer. Dansen er koreograferet af Lonni Henckell, som også har stået for den hårde træning op til dette mesterskab. Damerne blev danmarksmestre i juni måned i Brøndby Hallen og blev dermed udtaget til verdensmesterskaber. Damerne har trænet flittigt i hele efteråret og mødte fit for fight til dette store stævne hvor der var bred tilslutning fra lande verden over, med dette resultat viser det sig at målrettet og hård træning lønner sig. Den nye formation hos Henckell for piger over 31 år starter i næste uge, der bliver unægtelig noget at leve op til for dansere og koreograf. BILLEDTEKST: De glade bronzemedaljevindere fra Henckell Dans ved WM i Örebro.