Husk tilmelding til julemarked i Avedørelejren
Der er under en måned til Avedørelejrens julemarked den 4. december, der afholdes af Cirkus- og Forstadsmuseet. Vil man gerne have en bod til markedet er det nu tid til at tilmelde sig.
Markedet er ikke for "lopper", men vil man sælge julegodter eller husflid er man kommet det rette sted.
- Du kan få plads i et af de to telte eller i Fægtesalen. Der er ikke ubegrænset med plads, så noter gerne, hvis du potentielt gerne vil have en plads uanset om det er i telt eller i Fægtesalen, lyder det fra arrangøren.
Tilmelding skal ske på tilmeldingsblanketten til cirkusbyen@hvidovre.dk. Oplysningerne kan desuden sendes i en mail til cirkusbyen@hvidovre.dk.
- Tilmeldingen er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse. Tilmeldingen er herefter bindende og vi tillader os at tage et afbestillingsgebyr ved afbooking af staden senere end 4. november, lyder det fra Cirkus- og Forstadsmuseet.