Mand anholdt for overgreb på 16-årig pige
En udenlandsk mand skal i grundlovsforhør efter at have befamlet ung pige
Mikkel Hansen
En 16-årige blev i går aftes ved 21-tiden udsat for et overgreb af en udenlandsk mand i Sønderborg.
Pigen blev på Jernbanegade passet op af manden, der greb fat i hende og befamlede hende uden på tøjet.
Den unge pige fik vristet sig løs og tilkaldte politiet, der kort efter kunne anholde den mistænkte.
"Han bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør," oplyser Svend Erik Lassen fra Sønderborg Politi til Lokalavisen.
Den mistænkte mand, der er sigtet for blufærdighedskrænkelse, er 22 år, udenlandsk statsborger med bopæl i Sønderborg.
Pigen slap fra episoden uden fysiske skader.